Tvang til tro er dårers tale Luther og Grundtvig om religionsfrihed

Hoved-artikelindhold

Peter Olsen

Resumé




Artiklen skitserer først Martin Luthers sondring mellem de to regimenter: stat og kirke. Den første skal ikke diktere, hvad den anden må forkynde, og den anden skal ikke diktere, hvad den første skal beslutte. Af denne sondring følger samvittighedsfrihed for det enkelte menneske. Men det betyder for Luther ikke nødvendigvis fuld religionsfrihed. Særligt jøderne og anabaptisterne kom til at mærke denne begrænsning. Artiklen refererer bl.a. en betænkning fra 1536. Tre hundrede år senere gik N.F.S. Grundtvig ind for fuld religionsfrihed. Han ønskede frihed ikke bare i det borgerlige samfund, men også i statskirken, som skulle rumme ”alle Folkets religiøse Anskuelser.” Artiklen kritiserer såvel Luthers begrænsning af religionsfriheden som Grundtvigs meget vidtgående frihed inden for kirkens rammer. Artiklen hævder: Grundtvigs projekt vil på længere sigt undergrave og ikke underbygge religionsfriheden. I dag betyder begrebet ’tolerance’ omtrent det modsatte af, hvad det betød på Grundtvigs tid. Den udvikling undergraver også ytringsfrihed og religionsfrihed.




Artikel-detaljer

Citation/Eksport
Olsen, Peter. 2020. “Tvang Til Tro Er dårers Tale Luther Og Grundtvig Om Religionsfrihed”. EMissio 5 (december), 447-57. https://www.emissio.net/index.php/emissio/article/view/127.
Sektion
Teologi