eMissio

Udfordringer, farer og muligheder ved karismatikken

2024-02-10T15:29:24+00:00

Artiklen søger at indkredse en definition af karismatikken. Det er en teologisk tænkemåde og et typisk fromhedsliv, der er optaget af det karismatiske. Fra 1980’erne er der etableret en form for luthersk karismatik i Danmark. Den er etableret i Dansk Oase og fokuserer på erfaringer af Helligånden. Artiklen roser det praktiske samarbejde mellem karismatikere og andre de seneste årtier, men påpeger fem faremomenter ved de karismatiskes fokusering på erfaringerne af Helligånden. Overordnet set er faren, at man ser indad i stedet for at se på Ordet. Artiklen søger at finde en ny dagsorden for diskussionen. Et udgangspunkt kan være, at Ånden er Jesu Kristi Ånd.

Jeg vedgår mig arv og gæld: Et essay om udfordringer, muligheder og farer ved karismatikken

2024-02-10T15:29:24+00:00

Artiklen er en personlig refleksion over karismatikkens muligheder, udfordringer og farer i dansk kirkeliv, som forfatteren har oplevet det de seneste årtier. I missionske sammenhænge var der et vigtigt kald til personlig tro og efterfølgelse af Jesus i hverdagslivet med hjælp til personlig bibellæsning og andagt. I de karismatiske sammenhænge blev troserfaringen vigtig med fokus på Ånden, der virker for os, i os og gennem os. Dermed er de kirkelige fællesskaber blevet en mosaik med brudflader. Både missionsfolk og karismatikere er tillige præget af det modernistiske menneskesyn, hvorigennem kristendomsforståelsen er blevet individualiseret.

Træk fra karismatikkens fremvækst i Mekane Yesus kirken

2024-02-10T15:29:25+00:00

Denne artikel belyser, hvordan karismatikken fandt vej ind i og kommer til udtryk i Mekane Yesus kirken i Sydetiopien. Artiklens første del fremhæver, hvordan karismatikken først blev afvist, men senere er vokset frem i en proces påvirket både udefra og indefra. Anden del omhandler forfatterens erfaringer fra mødet med karismatisk praksis og ytringsformer, og hvordan karismatisk praksis stadig kan skabe spændinger mellem karismatikkens tilhængere og modstanderne, som i dag udgør et mindretal. Artiklens sidste del inddrager centrale værdier fra traditionel kultur og virkelighedsforståelse til at belyse og forstå fremherskende træk i karismatisk praksis i Sydetiopien.

(Engelsk) African spirituality and the spirituality of relevance among Pentecostal and charismatic Christians in Tanzania

2024-02-10T15:29:25+00:00

(Denne artikel er på engelsk)

The article explores how Pentecostal and charismatic Christianity (PCC)1 in Tanzania relates to critical elements of African spirituality and explains how this has influenced PCC’s significant growth by introducing a spirituality of relevance for Tanzanian Christians.

Marie Monsen: Karismatisk botspredikant

2024-02-10T15:29:25+00:00

Marie Monsen - født 24. februar 1878 i Sandviken i Bergen - ble i barndommen sterkt preget av vekkelsespredikanten Thormod Rettedal. Hennes misjonærkall kom i ungdommen. Som ansatt i Norsk Luthersk Kinamisjonsforbund ble hun sendt til Kina. I årene i Kina fra 1911 til 1932 var Johannes Brantzæg hennes viktigste rådgiver hjemme i Norge. Marie Monsen ble selv en sterk botsforkynner. Hun formidlet en norsk luthersk haugiansk vekkelseskristendom i kinesisk drakt. Men arbeidet bar frukter. I 1918 opplevde hun en åndsdåp. I Kina ble hun utsatt for motstand og dramatiske hendelser. Ettertiden fikk anledning til å lese om det i bøkene hun ga ut.

Martyn Lloyd-Jones’ karismatiske teologi

2024-02-10T15:29:25+00:00

Artiklen giver først et kort overblik over Lloyd-Jones' liv og virke. Dernæst gennemgås Lloyd-Jones' forståelse af Helligåndens opgaver og gerning i den kristne menighed. Artiklens næste hovedpunkt er en beskrivelse af Lloyd-Jones' kirkesyn med udgangspunkt i kirkesynet på reformationens venstrefløj. Undervejs vil der også blive vist, at Lloyd-Jones var inspireret af både calvinismen og puritanismen.

Den Hellige Ånds vitnesbyrd og erfaringen av Guds person, i Olav Valen-Sendstads teologi

2024-02-10T15:29:25+00:00

Artikkelen undersøker Olav Valen-Sendstads teologiske personalisme, nærmere bestemt, hans oppfatning om at forholdet mellom Gud og mennesker er å forstå som erfarbar personrelasjon. Jeg viser også hvordan han forankrer dette i sin lære om Den Hellige Ånds vitnesbyrd. Avslutningsvis diskuterer jeg hvorvidt Valen-Sendstads personalistiske anliggende for teologien, kan utvikles ved å relatere det til treenighetslæren, nærmere bestemt, læren om forholdet mellom den treenige Gud «ad intra» og «ad extra».

Mongolia, Mulighetenes Land

2024-02-12T12:37:10+00:00

Læseguide til Gammel Testamente

2024-02-12T12:44:45+00:00

Exodus Udvandringen fra Egypten. Nye opdagelser bekræfter de bibelske beretninger.

2024-02-12T12:47:32+00:00

Providence

2024-02-12T12:49:55+00:00

EGIL GRANDHAGEN, Visjonær og samlende, Et portrett

2024-02-12T12:53:08+00:00

Østover, På leting etter apostlenes opphav

2024-02-12T12:56:14+00:00

Johannes’ openberring - Ein samtidsvisjon

2024-02-12T12:58:44+00:00

Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv

2024-02-12T13:00:53+00:00

SALT

2024-02-12T13:03:21+00:00

Luther, Lutheran Churches, and Mission

2024-02-13T11:05:28+00:00

This paper deals with the Lutheran understanding of Mission, especially from a historical perspective. Three important aspects are given. First (and lastly), I try to identify Luther´s personal position on what we today call Mission. We also touch upon some different positions on Mission, which over the centuries have been taken by Lutheran Churches and theologians. I also try to explain why the Lutherans were so late in starting a mission ministry, especially in comparison with Roman Catholics and Anglicans. It seems that this delay had both practical and theological reasons – and it was, at least partly, influenced by a misinterpretation of Luther´s own position.

Betydningen af Kirkeåret

2024-02-13T11:09:25+00:00

Artiklen peger på, at den kristne tro har brug for kirkeåret som rytme både i den enkeltes og i menighedens liv. Gudstjenesten gestalter mødet mellem Gud og den enkelte og giver mødet ramme og form. Kirkeåret begyndte den første påskedag og udgør en cyklus, hvor de tre store fester julen, påsken og pinsen har faste pladser.

Det var efter reformationen, at man begyndte at bruge udtrykket ”kirkeåret”. Der har i Danmark været tre reformer af kirkeåret (1770, 1885 og 1992). Artiklen begrunder, at præsten har et særligt ansvar for, at menigheden bliver bevidst om kirkeårets betydning.

Præstens Rolle i Dag

2024-02-13T11:12:26+00:00

Artiklen viser et konkret eksempel på en præsts hverdag i en profilkirke i Københavns stift. Med udgangspunkt i præsteløftet peges på præstens vigtigste ansvarsrelation. Dernæst nævnes en lang række muligheder for at forkynde evangeliet i både formaliserede og uformelle situationer. Disse mange muligheder og forberedelsen til disse fører til, at præsten ofte står i et dilemma mellem travlhed og fordybelse. Endvidere udfolder artiklen refleksioner over præstens identitet og forskellige roller.

Liturgiens betydning og værdi

2024-02-13T11:15:48+00:00

Artiklen begrunder, hvorfor gudstjenestens liturgi er en offentlig tjeneste. En gudstjeneste må ikke være præget af hemmelighedskræmmeri, men et mødested mellem Gud og mennesker. I liturgien fejres mysteriet – Kristus-hemmeligheden. Der sondres mellem mysterium og mystik. Gudstjenesten skal også være anderledes, end hvad mennesker ellers møder i deres moderne tid og sammenhæng. Gudstjenesten bør være både søgerorienteret og gudsorienteret og således udadvendt og opadvendt.

22 år med Dansk Bibel-Institut

2024-02-13T11:19:31+00:00

Artiklen beskriver en række vigtige forhold i Dansk Bibel-Instituts historie set fra tidligere næstformand og senere landssekretær Kurt Dalsgaards position. Det er i særlig grad forholdet til Menighedsfakultetet i Aarhus, Fjellhaug Internasjonale Høgskole i Oslo og Evangelisk Luthersk Netværk i Danmark. Artiklen kommer i særlig grad ind på brydningerne vedrørende forskning, tværkulturel teologiuddannelse og forholdet mellem folkekirke og frimenigheder.

Evangelikal afrikansk teologi En præsentation af Samuel Waje Kunhiyop

2024-02-13T11:59:05+00:00

Artiklen præsenterer den nigerianske teolog Samuel Waje Kunhiyop og dennes forsøg på at kontekstualisere kristendommen med en særskilt ’afrikansk’ dogmatik og etik. Analysen tager et kritisk udgangspunkt ved at diskutere Kunhiyops kontinuitet og diskontinuitet med traditionel afrikansk religion. Kunhiyops generelle åbenbaringsforståelse undersøges ligesom de mere specifikke problemstillinger angående åndeverdenen og polygami. Artiklen viser et eksempel på, hvordan en indflydelsesrig teolog i majoritetsverdenen balancerer tekst og kontekst.

Missionsbegrebet og Guds missions kernesag

2024-02-13T12:02:22+00:00

Artiklen belyser, hvordan missionsbegrebet både fra akademisk og fra kirkeligt hold opleves udfordrende og ønskes nedtonet eller skiftet ud med andre udtryk. Artiklen argumenterer for, at missionsbegrebet med sin lange historisk-teologiske og strategiske tradition bag sig bevares, uanset at mission i denne tradition kan være koblet til imperialisme og magt. Artiklen belyser videre, at nyere missionsdokumenter og blandt andet litteratur af Christopher Wright er tavs om centrale forhold i Bibelens missionsbudskab. Artiklen argumenterer for vigtigheden af, at vi i kirken i Vesten fastholder Guds kærlighed som grundårsag til, at Gud sender sin Søn til verden for at frelse fortabte mennesker. Ligeledes argumenteres for det afgørende centrale forhold, at Jesus sender sine følgere, sin kirke til at formidle syndernes forladelse til frelse og tro på Jesus.

Luthersk retfærdiggørelseslære i patristisk perspektiv – en kritik af Alister McGraths Iustitia Dei

2024-02-13T12:05:49+00:00

Alister McGraths toneangivende monografi Iustitia Dei har været med til at øve en afgørende indflydelse på diskussionen om retfærdiggørelseslæren og dens receptionshistorie. I bogens fjerde oplag vender han ryggen til en af de centrale forståelser i sit tidligere forfatterskab, og giver en hård kritik af den protestantiske forståelse af retfærdiggørelseslæren, som han anser for et nybrud uden kontinuitet med den oldkirkelige forståelse. Denne konklusion er dog svært misvisende, og bygger på et udpluk af første- og andenhåndskilder, som er mangelfuldt og ensidigt.

Denne artikel giver en kritik af McGraths udlægning og hans problematiske undladelser, og giver et indblik i den dybe kontinuitet mellem dele af den patristiske tradition og den reformatoriske forståelse af retfærdiggørelseslæren.

The History of Religious Freedom in the West From Ancient Athens to the 17th Century

2024-02-13T12:09:24+00:00

This paper presents the history of religious freedom and freedom of speech in Europe from Athens around 400 BC through pagan and Christian Rome, and the Middle Ages, to early modernity in the 16th and 17th centuries, ending with the American east cost around 1.700 AD. Despite the insistence of Enlightenment thinkers, there was more freedom in Rome than in Athens, and it was the pagan emperors who undermined Roman freedom. Unfortunately, Christian emperors followed their lead. In the 16th century it was the radical more so than the magisterial reformers who argued for tolerance. In the 17th century, John Locke and others completed the intellectual fight for freedom.

Oppgjør med verdensrettferdiggjørelsen

2024-02-13T12:13:46+00:00

I denne artikkelen blir læren om verdensrettferdiggjørelse tilbakevist ved hjelp av eksegese av aktuelle skriftsteder og Bibelens bruk av rettferdighetsbegrepet. Deretter presenteres mitt alternativ. Det tar utgangspunkt i Pontoppidans lære om den forberedende nåde med vekt på samvirket mellom lov og evangelium. Artikkelen stiller også spørsmålstegn ved Konkordieformelens bruk av gjenfødelsesbegrepet og drøfter forholdet mellom rettferdiggjørelse og gjenfødelse.

Kontekstualisering som missionsmodel i lys af kristendommens globalitet

2024-02-13T12:17:10+00:00

Kirken har siden Jesu missionsbefalingen (Matt 28) spredt evangeliet ud til det meste af verden. Men på samme tid som kirken vokser på den sydlige halvkugle, oplever kristendommen tilbagegang i den vestlige del af verden. Skal kristendommen være global, må den til stadighed gøre sig relevant i alle kulturer til alle tider, så kristendommen rodfæstes i alle kulturer, ved at den løsriver sig fra fremmede kulturelle former (deterritorialisering), for på ny - ved grundig eksegering af både Skriften og kulturen - at iklæde sig en lokal kulturel relevant form, som på samme tid er globalt genkendelig (reterritorialisering). Derved vil kristendommen kunne påvirke og forandre den lokale kultur og på samme tid indgå i fællesskab med den globale kirke.

Oswald Bayer og autoritet i teologien

2024-02-13T12:25:28+00:00

Forskelle I Liturgi og Teologisk Formidling Ved Den Danske Højmesse og LM-Frimenighedsgudstjenester

2024-02-13T12:34:29+00:00

Konsekvenser Ved "Drop-in-dåp" I Forholdet Mellom Dåp og Det Kristne Fellesskapet

2024-02-13T12:41:20+00:00

Luther antropologi set i et nutidigt perspektiv

2024-02-13T12:48:02+00:00

Det gode i mennesket på baggrund af Gud som skaber

2024-02-13T12:52:12+00:00

C.S. Lewis' gudsbegreb som modstykke til "teismekritik"

2024-02-13T12:58:59+00:00